BetingelserUdskriv sideSitemapNyheder
Specifikation af PCB    ■   Sidst opdateret: 25 / 6 - 2018   ■   Tænk stort - tænk HYTEK

Specifikation af PCB


Hvordan definerer vi de korrekte krav til PCB-producenterne?

Handler du print uden for Danmarks grænser?
Lever printkvaliteten altid op til dine forventninger?

Hvis du overvejer at skifte fra PERFAGs printspecifikationer til IPCs internationalt kendte specifikationer, er det vigtigt at kende indholdet af disse standarder. Desuden er det vigtigt at være bevidst om hvilke krav, der er væsentlige for at opnå den printkvalitet, der er nødvendig i forhold til det produkt, man producerer. Der opstår dagligt uoverensstemmelse mellem printproducenter og kunder, fordi man ikke definerer disse krav helt præcist.

Kurset giver kendskab til de problematikker, der er væsentlige for kvalificering af print, endvidere vil der være mulighed for at udarbejde kravspecifikationer i forhold til egne produkter. Som grundlag anvendes standarderne PERFAG 1E, PERFAG 2F, PERFAG 3D, IPC-A-600, IPC-6010 serien, IPC-SM-840 samt IPC-4101.


Følgende emner gennemgås:

  • Udføelsesklasse (1, 2 eller 3)
  • Valg af laminat (Tg, CTE, elektriske egenskaber, etc.)
  • Valg af loddestopmaske (i henhold til IPC-SM 840)
  • Valg af overfladefinish (HAL, NiAu, kemisk Sn, kemisk Ag, OSP, etc.)
  • Loddebarhedstest
  • Tolerance på lederbane bredde
  • Tolerancer på afstande mellem lederbaner (x, y, z)
  • Tolerance på kobbertykkelse
  • Pletteringskvalitet
  • Panelisering
  • Udbøjning
  • Mekaniske tolerancer (huldiameter)
  • Mærkning
  • Eltest
  • Praktiske opgaver i inspektion
  • Opbygning af egen PCB - specifikation
Kurset henvender sig til medarbejdere i produktion, PT- og udviklingsafdeling.




Pris pr. deltager: 6.400 kr. inkl. kursusmaterialer, forfriskninger og lunch.

Tirsdag den 2. oktober 2018 - onsdag den 3. oktober 2018
begge dage kl. 9.00 - 15.30.

 
HYTEK®   ■   Sofievej 61   ■   DK-9000 Aalborg   ■   Telefonnr.: +45 9811 7003   ■   hytek@hytekaalborg.dk   ■   SE: 17041584